360gym-logo-on-white-bg

Træt af at føle dig utryg og hjælpeløs?

5 fordele ved at træne krav maga og hvad du selv kan gøre for at komme i gang.

Af Jes Sørensen
Krav Maga instruktør, Expert-3

Lad os se det i øjnene! Verden kan være et skræmmende sted – og især for nogle kvinder. Men hvad hvis nu, der var en måde at gøre dig i stand til at færdes mere trygt og booste din fysik, din selvtillid og dit selvværd uanset om du er mand eller kvinde?

Velkommen til en verden med Krav Maga, en træning i brugbart selvforsvar, der er designet til den virkelige verden og de mennesker, der lever i den (ja, det omfatter i den grad også dig!).

Jeg har ikke altid været Krav Maga instruktør. Jeg er en ganske almindelig mand der, som ung, gik meget i byen med vennerne og fra tid til anden har følt pulsen stige, hvis der var optræk til ballade. Jeg har følt utrygheden, når jeg har taget toget alene eller gået et sted jeg ikke var bekendt med, og når der har været folk omkring mig, som jeg ikke kendte. Du kender sikkert selv til det. Hvis ikke, så er der sikkert andre situationer, der har gjort – og måske stadig gør dig utryg og usikker.

For mig har Krav Maga haft en kæmpe positiv indflydelse i mit liv. Og det kan det også få for dit. Her er hvorfor:

1. Bliv din egen superhelt

Glem alt om de vilde spark du ser på film. Krav Maga fokuserer på instinktive bevægelser og gør brug af kroppens naturlige reaktioner mod slag, spark, fastholdelse og kast – og det virker mod større og stærkere angribere. Du vil lære hvordan du hurtigt og effektivt kan forsvare dig, så du kan komme sikkert hjem.

2. Selvtillid som en løve

Der er intet som følelsen af, at du kan klare dig selv. Krav Maga handler ikke kun om den fysiske teknik – der er også om mental styrke. I takt med, at du lærer flere og flere teknikker vil din selvtillid blive boostet og du vil gå mere selvsikkert gennem livet velvidende, at du kan tackle de udfordringer, der ligger forude – også dem, der måtte være på f.eks. studiet, i jobbet og i familien.

3. Sjov, relevant og meningsfuld træning (Ja, seriøst!)

Drop de kedelige fitnesscentre. Krav Maga er træning af hele kroppen, der kombinerer cardio, styrketræning, mobilitet og smidighedstræning. Du vil forbrænde en masse kalorier, få tonet dine muskler og du vil udvikle lynhurtige reflekser – alt sammen mens du lærer at forsvare dig hurtigt og effektivt. Helt sikkert et win-win!

4. Sammenhold og nyt netværk

Du kommer ikke til at være alene om det. Krav Maga træning foregår sammen med andre, og du bliver en del af et venligt, trygt og støttende miljø med folk med forskellige baggrunde. Alle har samme mål: At kunne forsvare sig selv. Du vil opbygge kammeratskaber, dele erfaringer, motivere og blive motiveret og du vil opleve, at der bliver rykket ved dine grænser.

5. Den fedeste måde at stresse af på

Helt ærligt. Der er nok stressende ting i vores hverdag til at gøre os pressede og i nogle tilfælde syge. Krav Maga træning byder på en af de fedeste måder at bekæmpe stress og er et trygt sted at komme af med lidt indebrændt vrede, frustrationer og hvad der ellers driller i din hverdag. At slå og sparke på puder, tumle med dine træningsmakkere og blive presset af din instruktør er en fantastisk måde at stresse af på, og det vil efterlade dig med en følelse af glæde, klarhed og lettelse, og du vil være i stand til at gå tilværelsen i møde med løftet pande.

Krav Maga er også for dig. Uanset om du er mand, kvinde, ung eller gammel. Om du er i form eller ej og om du har erfaring med kampsport eller slet ingen. Er du ustraffet og har du mod på at indgå i et community, hvor kammeratskab og personlig udvikling er i højsædet, så er Krav Maga træning noget, du seriøst bør overveje.

OK, at have læst om, hvad Krav Maga kan gøre for dig er én ting. En anden er at mærke det på egen krop og sind. Er du klar til at blive helten i din egen historie?

Hvad er krav maga?

Krav Maga er et realistisk og let lært system til selvforsvar. Det tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægelser og reaktioner.

Som udøver vil du lære, hvordan du effektivt anvender din krop og dens værktøjer (hænder, fødder m.v.), og hvordan du på kortest mulige tid kan forsvare dig og komme væk fra situationen.

Du vil gennem din træning i Krav Maga bl.a. lære, hvordan du forsvarer dig mod:

Du vil også lære noget om, hvordan du

Der er meget at lære i Krav Maga, og der kommer hele tiden nye ting til, da systemet er dynamisk og tilpasser sig den tid vi lever i.

Hvem lærer krav maga?

Alle, der ikke vil være et nemt offer. Alle kan lære Krav Maga, og der er ingen krav til din erfaring eller din fysiske form.

Det eneste er, at du skal være ustraffet for at kunne deltage.

I Danmark er Krav Maga blevet en integreret del af både soldaternes og politiets træning ligesom mange andre lande har implementeret det for deres forsvar og politi.

Begynd din rejse her!

Er du blevet nysgerrig på, hvad Krav Maga er og vil du gerne give det en chance, så skal du blot booke en gratis intro og møde op. Så tager vi resten til træning.

Vi holder til på Emdupvej kun få minutter fra Emdrup Station.

Mit navn er Jes, og jeg har værktøjerne til dig

Jeg kender det. Det var én bestemt situation en lørdag aften tilbage i januar 2001, der fik mig til at droppe fitness- og fodboldtræning. Jeg blev overfaldet.

Nogle uger efter startede jeg til Krav Maga og allerede fra den første træning følte jeg, at jeg fik viden og redskaber, der kunne gøre en forskel. Det var virkelig en øjenåbner, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

Jeg har en enorm respekt for de mennesker, jeg underviser. De har jo alle truffet en beslutning om ikke at ville være et offer. Præcis som jeg selv gjorde. Og når jeg hører deres historier bekræfter det mig i, at jeg er det rigtige sted.

Så kom og vær med til træning. Det er sjovt, lærerigt og givende. Og man ved aldrig. Måske bliver du hængende lige så længe som jeg selv.

Jeg glæder mig til at se dig til træning.

Det siger vores elever om os

Få din gratis træning

Book her

Scroll to Top

Få din gratis træning

Book her

Generelle betingelser

Senst opdateret: 19.apr.2023

01. GENERELT

Betingelser heri gælder for alle, der træner hos 360GYM, og de træder i kraft fra det tidspunkt eleven har meldt sig ind.

Indmeldelsestidspunktet er, når eleven (eller værgen) har udfyldt nærværende tilmeldingsskema.

Alle medlemskaber er en aftale mellem “eleven” og

360GYM ApS
Mekanikvej 17, 3. tv
2605 Brøndby
CVR: 39530589

herefter “360GYM”.

02. TILMELDING

For at kunne godkende en tilmelding skal eleven have deltaget i en prøvetræning. Prøvetræning kan kun opnås gennem tilmelding via vores hjemmeside. Efter endt prøvetræning udfyldes elektronisk tilmeldingsskema (evt. sammen med en instruktør). Ved tilmelding accepteres nærværende betingelser.

03. UMYNDIGE ELEVER

Er eleven under 18 år eller på anden måde umyndig, kan eleven kun blive meldt ind i 360GYM, hvis værge tegner et medlemskab på elevens vegne.

Elever under 18 år eller på anden måde myndige kan kun blive meldt ind ved værges fysiske fremmøde ved første træning eller ved forudgårnde skriftlig og/eller telefonisk kommunikation mellem værge og 360GYM.

04. BETALING

Ved tilmelding betales elektronisk for den første periode samt for oprettelse. Alle medlemskaber skal have tilknyttet et betalingskort. Det er alene elevens (eller værgens) ansvar at tilmelde betalingskort, samt vedligeholde kortinformationerne.

05. MANGLENDE BETALING

Ved manglende betaling vil normal rykkerprocedure træde i kraft.

06. PRISER

360GYM forbeholder sig retten til uden yderligere varsel at regulere priser og gebyrer for nye oprettelser.

For allerede aktive elever vil en evt. regulering i priserne blive varslet med min. 40 dage. En sådan regulering vil blive meddelt skriftligt via de for 360GYM prioriterede kontaktformer (mail, Facebook, sms etc.).

07. MEDLEMSKABER I BERO

Det er udelukkende muligt at sætte månedlige medlemskaber i bero. Et månedligt medlemskab kan sættes i bero i op til 3 kalendermåneder ad gangen. Anmodningen om at sætte medlemskab i bero skal ske via den dertil oprettede side.

En varsling om bero skal ske senest 10 hverdage før bero-perioden ønskes aktiveret.

Ved udgangen af bero-perioden vil det oprindelige medlemskab automatisk blive genoptaget med mindre andet er oplyst jf. nærværende betingelser.

Et medlemskab, der er sat i bero koster kr. 50,00 pr. md., som opkræves forud for perioden.

Medlemskaber kan ikke sættes i bero med bagudrettet virkning.

08. ÆNDRING AF MEDLEMSKABSTYPE

Ønsker eleven at ændre i typen af medlemskab skal eleven sende en forespørgsel pr. email til info@360GYM.dk. Alle ønsker om ændringer skal være 360GYM i hænde senest 10 hverdage før ændringen ønskes udført.

En evt. ændringer af medlemskaber er gratis og træder i kraft pr. den første dag i næstkommende periode såfremt forespørgslen er modtaget i tide.

09. OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB

Opsigelse af medlemskaber bør ske via den dertil oprettede side.

Opsigelsesperioden er løbende måned + en måned. Anmodningen behandles af 360GYM.

Ved opsigelse af halvårlige meldemskaber (voksne) skal opsigelsen ske minimum 10 dage før udløb af aktivt medlemskab. Det samme er gældende for kvartalsvise medlemskaber (børn).

Der tilbagebetales ej for “ubrugt træningstid”. Afvisning af betaling, ændring af betalingskort, afvisning grundet manglende penge på kort m.v. er ej at betragte som udmeldelse, og normale rykkerprocedurer træder i kraft.

Medlemskaber i restance kan ej opsiges.

10. ANSVAR, RISIKO OG FORSIKRING

Al træning og ophold ifm. 360GYM’s aktiviteter sker på eget ansvar. Elever kan ikke holde 360GYM og/eller 360GYM’s samarbejdspartnere ansvarlige for uforsætlige skader på person eller ejendom forsaget før, under og/eller efter aktiviteten.

Eleven skal selv sørge for passende ansvars- og ulykkesforsikringer og eleven kan ikke forsikres gennem 360GYM.

360GYM tager ikke ansvar for glemte ejendele.

Skulle eleven med overlæg eller grov uagtsomhed gøre skade på 360GYM’s – eller 360GYM’s samarbejdspartneres personer eller ejendele og/eller bortskaffe nogle af 360GYM’s ejendele kan 360GYM holde eleven erstatningsansvarlig og uden varsel opsige elevens medlemskab uden mulighed for evt. refundering af medlemskab.

11. STRAFBARE FORHOLD

Eleven skal på forlangende fra 360GYM kunne fremvise ren straffeattest. Denne straffeattest må ikke være ældre end 14 dage gammel.

Ved manglende fremvisning indenfor 14 dage fra 360GYM’s forespørgsel betragtes dette som nægtelse og eleven vil blive bortvist uden mulighed for evt. refundering af medlemskab.

12. HUSREGLER OG OPFØRSEL

Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i 360GYM. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden. Både elever imellem og mellem instruktører og elever.

  • Følg altid instruktørernes anvisninger.
  • Træn! Du er ikke instruktør i 360GYM, og derfor skal du ikke bruge tid på at undervise med mindre det er aftalt med din instruktør i 360GYM.
  • Brug din sunde fornuft og gør kun ting, du føler dig i stand til.
  • Træn sikkert og med respekt for din egen – og dine træningspartneres sikkerhed og helbred.
  • Behandl 360GYM’s udstyr med respekt og brug det kun til det, det er beregnet til.
  • Læg det brugte træningsudstyr på plads, når træningen er overstået.
  • 360GYM stiller håndsprit til rådighed. Brug det før, under og efter træning.
  • Bær altid praktisk træningstøj (KMG uniformen) til træning samt obligatorisk udstyr jf. pkt. 13 heri.
  • Placer din taske udenfor selve træningsområdet eller langs væggene.
  • Smykker, ure, piercinger mv. som kan tages af skal tages af inden træning. Kan de ikke tages af og er de eksponeret for kontakt, da skal de tapes forsvarligt til med eks.vis. sportstape.
  • Af sikkerhedsmæssige grunde er hovedbelædning ikke tilladt ved træning i 360GYM (træningshjelme undtaget).

13. UNIFORM OG TRÆNINGSUDSTYR

Ved Krav Maga træning i 360GYM skal bæres følgende:

  • KMG-elev T-shirt
  • Sorte bukser/MMA-shorts m. grad-mærke placeret på venstre lår under KMG-logo.
  • Tand- og skridtbeskytter (ingen træning uden!)
  • Boksehandsker og benskinner (når disse skal anvendes).

Det er elevens pligt snarest efter tilmelding at anskaffe det nødvendige tøj og udstyr. Tøj og udstyr kan anskaffes via KMG-DK’s webshop, som findes på www.kravmaga.dk.

14. LUKKEDAGE

Vi holder så lidt lukket som muligt, men vi er desværre afhængige af, at vore lokaler er tilgængelige. Derfor kan der forekomme dage og perioder, hvor træningen vil være aflyst eller flyttet til anden lokation. Som medlem får du besked (email/sms/Facebook) omkring evt. ændringer. Vi gør vores bedste for at informere dig i god tid.

Typiske lukkedage er i julen, påsken og noget af industriferien. I tilfælde af sygdom vil vi informere dig så snart det er muligt.

Der er i priserne for medlemskaberne taget højde for, at der kan forekomme lukkedage.

15. DINE PERSONLIGE DATA

Det er elevens ansvar at vedligeholde egne stamdata. Finder eleven fejl i stamdata, da skal dette straks meddeles til 360GYM via info@360GYM.dk. De personlige informationer, du giver til 360GYM vil udelukkende blive anvendt til brug i 360GYM og vil ikke blive videregivet til tredjepart så længe pkt. 05 er overholdt.

Der opbevares oplysninger om navn, adresse, telefon, e-mail, fødselsdato og aktiviteter der er deltaget i. Oplysningerne opbevares i den periode regnskab- og ligningsmæssige forhold kræver det.

16. NYHEDSBREVe

Ved tilmelding til 360GYM bliver du automatisk skrevet på 360GYM’s og KMG-DK’s mailingliste, som du til enhver tid selv kan afmelde.

17. TILLADELSE TIL KONTAKT

Ved tilmelding gives tilladelse til, at 360GYM må kontakte eleven via brev, telefon, sms og e-mail samt div. sociale medier.

18. Billeder og video

360GYM’s politik omkring offentliggørelse af billeder og video på vores hjemmeside, mail, Facebook-sider, nyhedsbreve, PR-materiale mv. tager udgangspunkt i Datatilsynets vejledning i offentliggørelse af billeder på internettet.
I vejledningen skelnes mellem situationsbilleder og portrætbilleder.

Situationsbilleder
Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet. Som udgangspunkt kan disse billeder og videoer offentliggøres uden samtykke.

Datatilsynet kommer med nogle eksempler på sådanne situationsbilleder:

  • Billeder optaget under en fritidsklubs udfoldelse af aktiviteter

  • Billeder optaget af unges ophold på en efterskole eller anden privat skole

  • Billeder optaget ved en kommunal skoles juleafslutning

I 360GYM må instruktørerne tage billeder samt video fra vores trænings-sessioner og andre aktiviteter og lægge dem op på hjemmesiden mv. uden samtykke, så længe eleven er i gang med en relevant aktivitet.

Offentliggørelsen sker selvfølgelig under hensyntagen til billedernes karakter, så eleven ikke føler sig udstillet, udnyttet eller krænket. Billederne vil således være harmløse. Skulle vi alligevel komme til at lægge et billede af eleven på hjemmesiden mv, som eleven føler på nogen måder er krænkede eller lign. venligst kontakt 360GYM, og vi fjerner billedet hurtigst muligt.