Medlemsbetingelser
01. GENERELT
Ved oprettelse af mit medlemskab i 360GYM tilkendegiver jeg, at jeg har læst og accepteret betingelserne for mit medlemskab.
Aftalen om medlemskan er en aftale mellem 360GYM ApS (herefter 360GYM) og dig som privatperson (herefter Medlemmet). Alle aftaler vedr. medlemskab er juridiske og tegnes eksklusivt mellem parterne. Tidspunktet for indgåelse af aftalen er, når den er underskrevet elektronisk og modtaget i vores system.
360GYM er ansvarlig for mine data, og jeg er indforstået med, at mine data bliver registreret i 360GYM’s medlemssystem, og at mine data udelukkende videregives til 3.-part, når dette er nødvendigt, for at kunne opretholde en betalingsaftale.
Jeg har som medlem mulighed for at få indsigt i, hvilke data 360GYM har om mig. Henvendelser om dataanvendelse pålægges et gebyr på kr. 59,-.
Når Medlemmet oprettes i 360GYM samt, når Medlemmet benytter sig af 360GYM’s tjenester eller foretaget tilkøb, indsamler 360GYM personlige oplysninger om Medlemmet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende datapolitik, som kan læses her.
02. Medlemskabet
2.1. Oprettelse af medlemskab
Alle medlemskaber i 360GYM er personlige og kan ikke benyttes af andre end det registrerede Medlem.
Ændringer i Medlemmets personlige informationer (navn, adresse, email, mobil, betalingskort m.v.) skal øjeblikkeligt meddeles til 360GYM. Det er Medlemmets ansvar at 360GYM til enhver tid har de korrekte informationer.
Der kan tages billede af Medlemmet ved oprettelse af medlemskab. Billedet vil blive gemt i 360GYM’s medlemssystem og blive anvendt til genkendelse af Medlemmet.
2.2. Studerende
Medlemmer, der nyder studierabatter er forpligtede til at fremvise gyldig dokumentation (studiekort) på 360GYM’s forlangende. Ved manglende fremvisning af dokumentation stiger medlemskabet til gældende normalpriser uden yderligere varsel.
2.3. Højrisiko
Medlemmer, der nyder 360GYM’s højrisiko-rabatter er forpligtede til at fremvise
gyldig dokumentation (lønseddel el. anden dokumentation for ansættelse) på 360GYM’s forlangende. Ved manglende
fremvisning af dokumentation stiger medlemskabet til gældende
normalpriser uden yderligere varsel.
2.4. Firma
Medlemmer med firmaaftale, er forpligtede til at fremvise gyldig dokumentation (lønseddel el. anden dokumentation for ansættelse) på 360GYM’s forlangende. Ved manglende fremvisning af dokumentation stiger medlemskabet til gældende
normalpriser uden yderligere varsel.
2.5. Umyndige medlemmer og min. alder.
Er Medlemmet under 18 år eller på anden måde umyndig, kan Medlemmet kun blive meldt ind i 360GYM, hvis værge tegner et medlemskab på Medlemmets vegne.
Medlemmer under 18 år eller på anden måde myndige kan kun blive meldt ind ved værges fysiske fremmøde ved første træning eller ved forudgårnde skriftlig og/eller telefonisk kommunikation mellem værge og 360GYM.
2.6. Strafbare forhold
Medlemmer skal på forlangende fra 360GYM kunne fremvise ren straffeattest. Denne straffeattest må ikke være ældre end 8 dage gammel.
Ved manglende fremvisning indenfor 8 dage fra 360GYM’s forespørgsel
betragtes dette som nægtelse og Medlemmet vil blive bortvist uden mulighed for evt. refundering af medlemskab.
Fremvisning af straffeattest gælder primært – men ikke udelukkende – for medlemmer, der deltager i Krav Maga træningen i 360GYM.
2.7. Beroperioder
Månedlige medlemskaber kan sættes i bero så ofte Medlemmet ønsker det. Beroperioder følger kalendermånederne, og et medlemskab kan maksimalt sættes i bero for tre måneder ad gangen. Ønskes forlængelse af beroperiode skal dette ske ved personligt fremmøde. Halvårlige medlemskaber kan sættes i bero én gang.
Er medlemskabet under opsigelse eller er medlemskabet i restance kan det ej sættes i bero ligesom det heller ikke er muligt at sætte et medlemskab købt til kampagnepris.
En evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.
Gebyret for at sætte medlemskabet i bero er kr. 79,-
Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero med bagudvirkning.
2.8. Bootcamps m.v.
Deltagelse på bootcamps og lignende forløb på holdtræning forudsætter basis-medlemskab i 360GYM.
360GYM forbeholder sig retten til at beholde 1. rate ved afbud til bootcamps og lignende forløb på holdtræning ved afbud snere end en måned før opstart.
360GYM forbeholder sig endvidere retten til at beholde det fulde beløb ved afbud senere end 14 dage før opstart.
2.9. Personlige forløb
Deltagelse på personlige forløb – om det er vægttab, kost eller andet, kræver ikke forudgående medlemskab til 360GYM. Nogle forløb har et medlemskab inkluderet i løsningen. Der vil være særskilt information herom i tilfælde af inkluderet medlemskab.
03. Betaling
Ved oprettelse af et medlemskab i 360GYM forudbetales oprettelse og prisen for den samlede aftaleperiode. Betaling sker sikkert og elektronisk forud. Alle fremadrettede betalinger sker ved automatisk træk på det oplyste betalingskort via vores medlemssystem og betalingstjenesten Stripe.com.
Det er Medlemmets eget ansvar at sikre, at betalingsoplysningerne altid er korrekte, samt at det oplyste betalingskort fungerer.
Betaling for den første periode beregnes som: Oprettelse + resten af indeværende måned. Første automatiske træk sker pr. den første i førstkommende periode.
3.1. Manglende eller for sen betaling
I tilfælde hvor det aftalte beløb ikke betales til den aftalte til, vil systemet automatisk iværksætte procedure for indkrævelse af det skyldige beløb. Hver fejlede opkrævning grundet manglende midler, udløbet kort, bortkommet eller lukket kort m.v. pålægges gebyr på kr. 25,- pr. forsøg.
Hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige beløb senest 10 dage efter forfaldsdato forbeholder 360GYM sig retten til – uden varsel at ophæve medlemskabet og videresende sagen til rykker og inkasso.
4. Ændring af pris og betingelser
Ændring af priser på medlemskaber vil blive meddelt elektronisk pr. e-mail eller nyhedsbrev. Du vil endvidere kunne se de gældende priser på vores hjemmeside.
En varsling om prisændring vil ske med løbende måned + 30 dages varsel. Skulle Medlemmet herefter ønske at opsige sit medlemskab er Medlemmet berettiget til at opsige aftalen jvf. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab jvf. punkt 5 i nærværende betingelser.
4.1. Ændring af medlemsbetingelser
360GYM kan med et varsel på løbende måned + 30 dage foretage ændringer i nærværende medlemsbetingelser.
Er der væsentlige ændringer i medlemsbetingelserne modtager Medlemmet individuel besked herom. Ønsker medlemmet herefter ikke at fortsætte sit medlemskab, som følge af ændringerne i betingelserne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab jvf. punkt 5.
360GYM forbeholder sig retten til at foretage ændringer i ordensregler, holdaktiviteter, lokaler, udstyr, personale og åbningstider.
5. Opsigelse eller ophævelse af medlemskaber
Ønsker Medlemmet at opsige eller ændre et medlemskab kan dette til enhver tid gøres med et varsel på løbende måned + 30 dage. Ubrugte måneder i et halvårligt medlemskab refunderes ikke.
Ubrugte klip på klippekort refunderes ikke og klippekortets gyldighed, er 6 måneder fra købsdatoen.
Opsigelse af et medlemskab skal ske skriftligt via e-mail til vores officielle e-mail adresse eller ved personligt fremmøde i åbningstiden.
Skulle der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne dokumentere, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse med dato og kvittering fra centret.
Medlemskaber oprettet til nedsatte priser under kampagneperioder kan først opsiges, når rabatperioden er afsluttet.
At standse betalinger, lukke- eller skifte betalingskort m.v. betragtes ikke som opsigelse af medlemskab og procedurer jvf. punkt 3 vil træde i kraft.
5.1 Ophævelse af medlemskab
360GYM kan til enhver tid ophæve alle former for aftale om medlemskab uden yderligere varsel. I tilfælde af 360GYM’s ophævelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt.
Såfremt 360GYM ophæver en aftale om medlemskab på grund af Medlemmets væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. doping, udlån af medlemskab, sexistiske og racistiske udtalelser, tyveri, hærværk eller anden grov uagtomhed i 360GYM.
6. Brug af medlemskab og 360GYM
6.1 Personskade og helbredstilstand
Al træning i 360GYM sker på eget ansvar. Alle førstegangstrænende bør konsultere en instruktør inden træningen påbegyndes.
Medlemmet er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i 360GYM’s aktiviteter. 360GYM tager ikke ansvar for – og kan ikke holdes til ansvar for personskade på Medlemmet som følge af ulykke eller et andet medlems handlinger før, under og efter udførelse af 360GYM’s aktiviteter.
I øvrigt følges regler for dansk erstatningsret på området.
6.2 Værdigenstande
360GYM anbefaler, at alle værdigenstande opbevares i egen taske, som placeres hensigtsmæssigt og efter anvisning af instruktørerne.
360GYM bærer ikke noget ansvar for bortkomne værdier eller beskadigede ejendele.
6.3 Husregler
Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de træner i 360GYM.
Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
Både medlemmer imellem og mellem personale og medlemmer.
De til enhver tid gældende regler samt anvisninger givet af 360GYM’s personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning og ophævelse af medlemskab uden mulighed for refundering jvf. punkt 5.1.
Racistiske eller nedladende udtalelser medfører øjeblikkelig bortvisning.
Benyt egnet træningstøj og -udstyr, og anskaf det, der skal bruges til de hold, du deltager på:
- Krav Maga: Tand- og skridtbeskytter, boksehandsker og benskinner, alm. træningstøj.
- Fitness Kickboxing: Boksehandsker, alm. træningstøj.
- Kettlebells: Alm. træningstøj.
Læs alle husets regler her.
6.4 Afmelding af booking
Er Medlemmet forhindret i at benytte en holdreservation eller møde til aftalt træning med en instruktør, skal der meldes afbud senest 3 timer før starttidspunktet. Såfremt et medlem;
- ikke afmelder en holdreservation til tiden, eller fremmøder sig på holdet, senest 5 min. før holdstart,
- ikke melder afbud senest 3 timer før holdstart, når medlemmet har stået på venteliste, og deltagelse er bekræftet af 360GYM, eller
- ikke melder afbud til træning med en instruktør rettidigt, opkræves et gebyr på kr. 40,- i henhold til gældende takst. Betales et gebyr ikke, forbeholde 360GYM sig ret til at ophæve medlemskabet uden varsel. jvf. punkt. 3.1 og 5.1.
6.5 Video & fotooptagelse
Det er ikke tilladt at optage video eller tage billeder af andre medlemmer eller personale uden særskilt samtykke herom.
Det er ikke tilladt at optage video eller tage billeder af 360GYM’s lokaler til kommercielt brug uden forudgående tilladelse.
Ved oprettelse af medlemskab i 360GYM giver du tilladelse til, at 360GYM gerne må tage billeder og video af din træning for at fange situationer og stemninger til brug i markedsføringsøjemed.
6.6 Videoovervågning
Der kan være videoovervågning i dele af 360GYM, herunder reception og træningsområder. Overvågningen har til formål at forebygge og skabe tryghed for personale, medlemmer og øvrige gæster.
Du kan læse mere om den gældende persondatapolitik her.
6.7 Lukkedage
Der kan forekomme dage og perioder, hvor træningen vil være aflyst eller flyttet til anden lokation. Som medlem får du besked vide e-mail omkring evt. ændringer. Vi gør vores bedste for at informere dig i god tid.
Der er i priserne for medlemskaberne taget højde for, at der kan forekomme lukkedage.
Typiske lukkedage er vil være juledage, 1. januar, Påsken, Pinsen og dele af industriferien. I tilfælde af sygdom vil vi informere dig så snart det er muligt.