Husregler
Vi ønsker at skabe et trygt, motiverende og respektfuldt træningsmiljø for alle medlemmer. Derfor beder vi dig følge disse retningslinjer:
Generel opførsel
Hos 360GYM forventer vi en positiv omgangstone, hvor alle viser respekt for hinanden og vores instruktører. Vi accepterer ikke krænkende adfærd – hverken sprogligt, fysisk eller via kropssprog. Instruktørernes anvisninger skal altid følges, og trusler eller vold medfører øjeblikkelig bortvisning og ophævelse af medlemskab.
Booking og fremmøde
Afbud til hold skal ske senest 3 timer før start via vores bookingsystem. For morgenhold (de tre første timer af dagen) skal afbud ske senest kl. 22.00 aftenen før. Fremmøde skal ske senest 5 minutter før holdstart – ellers kan din plads gives videre. Ved for sen afmelding eller udeblivelse opkræves et gebyr på 30 kr.
Hygiejne og påklædning
Kom kun til træning, hvis du er rask. Bær rent træningstøj og indendørssko. Overkroppen skal være dækket. Medbring gerne et lille håndklæde, og rengør altid udstyr efter brug. Ryd op og sæt alt på plads – tunge vægte må ikke efterlades til andre.
Benyt de opstillede håndsprit og brug skraldespandene til dit affald. Hvis der mangler sæbe eller papir på toilettet, så sig lige til, så vi kan fikse det hurtigst muligt.
Udendørssko skal tages af ved ankomst.
Træningsaktivitet
Check altid ind ved ankomst. Medlemskab er personligt og må ikke deles. Kun registrerede medlemmer må opholde sig i trænings- og omklædningsområder. Giv aldrig adgang til andre. Du bliver bare smidt ud af det.
Opbevaring af ejendele
Du har selv ansvaret for dine ting. Læg dine ting i din medbragte taske og placer den hensigtsmæssigt i træningslokalet.
Dit og mit
Vi forventer, at du kan opføre dig pænt og har en generel normal besiddelse af sund fornuft. Derfor forventer vi selvfølgelig også, at du kan lade andres ting ligge. Har du ikke selv taget det med til træning, så skal du ikke tage det med hjem. Tyveri er strafbart og medfører både bortvisning og politianmeldelse.
Børn og kæledyr
Børn er velkomne i vores receptionsområde, hvis de kan underholde sig selv. De må ikke opholde sig i træningsområdet eller omklædning. Kæledyr er ikke tilladt – undtagen godkendte førerhunde/servicehunde iført synlig vest.
Foto og video
Det er forbudt at tage billeder eller filme andre uden deres udtrykkelige samtykke – både i og uden for træningen. Deling af billeder/videoer med andre medlemmer uden samtykke er ikke tilladt.
Doping og rusmidler
Doping er forbudt. Positiv test eller afvisning af test medfører bortvisning. Salg af doping politianmeldes. Brug af alkohol, stoffer eller euforiserende midler før eller under træning er ikke tilladt. Rygning – inkl. e-cigaretter – er forbudt indendørs.